Afhjælpning af vandskader i Ballerup, København & omegn

Har du vandskade på din ejendom?

ABVAC har mange års erfaring med skadesafhjælpning, affugtning og fugtsikring. Vi råder over affugtere, varmeblæsere og infrarøde strålevarmere samt fugtmåleudstyr, derfor kan vi klare alle opgaver med relation til vand- og fugtskade.

Hvis du har brug for en kompetent samarbejdspartner til afhjælpning af vandskade, kan du bruge kontaktformularen eller få en snak over telefonen.

Du kan ringe til os på 44657973

Hurtig udbedring kan spare dig mange penge

Ved vandskader skal alle møbler, tæpper mm. fjernes og alle ødelagte bygningsdele (gulve, lette vægge, isoleringsmaterialer mm) skal ligeledes fjernes, således at der kan udføres en effektiv affugtning af de blivende bygningsdele.

Jo hurtigere affugtningen startes, jo mindre er risikoen for, at der kommer skimmelsvamp. Det gælder uanset, om det er en lille skade eller en omfattende skade.

Specielt ved mindre skader skal man være opmærksom på, om der f.eks. er strømmet vand under gulvet eller i hulrum i f.eks. gipsvægge. Under gulve og i lette vægge (gipsvægge) kan der være isolering, som holder på fugten i hulrummene, og det kan på kort tid medføre angreb af skimmelsvamp

Ved større skader vil den totale afhjælpning medføre oprydning, nedrivning af ødelagte bygningsdele, desinficering og forebyggelse mod skimmelsvamp/afrensning af skimmelsvamp og øvrigt følgearbejde.

Det kan være nødvendigt at blive genhuset. Enten fordi arbejdet er så omfattende, at det ikke er muligt at bo i boligen under arbejdet, og/eller der er en sundhedsrisiko ved at bo i boligen på grund af bakterier fra kloakvand eller skimmelsvamp.

Vi udfører reetablering i samarbejde med dygtige håndværkere

Ud over egne håndværkere til vandskadeafhjælpningen har vi et tæt samarbejde med fugtteknikere, skadesservicefirmaer m.m., så vi kan løse alle opgaver i forbindelse med vandskader, fugtskader og angreb af skimmelsvamp – og med vores netværk af håndværksmestre (tømrer, murer, maler, el, vvs mm) kan vi udføre retableringsarbejderne i det omfang, det ønskes. ABVAC kan også levere opsætning og drift af beboelsespavilloner ved genhusning på egen grund.

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Vi vender tilbage hurtigst muligt.