Familien Oberoi havde lige fået renoveret deres kælder, men få år efter begyndte fugtproblemerne at vise sig. Deres nyrenoverede kælder blev til et mareridt og et uoverskueligt projekt, som krævede den rette hjælp.

Vi har taget en snak med Puneet Oberoi, om familiens oplevelse med fugtproblemerne.

Hvordan startede dit kælderprojekt?

”Jeg havde egentlig fået istandsat min kælder af et helt almindeligt murerfirma. De bankede pudset af, og murede det hele op igen. De sagde, at de havde forstand på kælderrenovering, så det troede jeg selvfølgelig på. Det kom jeg senere hen til at fortryde”.

Starten på et mareridt

Få år efter renoveringen begyndte der at komme skjolder og saltudtræk på væggene, forklarer Puneet. ”Jeg kunne mærke, at der var noget helt galt. Jeg prøvede selv at banke puds af i et lille område og mure det op igen, men det kom bare tilbage. Kælderen begyndte at lugte værre og værre, og fugtproblemet blev så slemt, at kælderen til sidst var uanvendelig. Jeg tænkte: Hvor ender det her henne. Det hele virkede håbløst, og det havde allerede været en bekostelig affære”.

Hvor kom fugten fra?

Familien besluttede sig for, at ringe efter en ingeniør, som kunne konstatere, at der var et stort vandpres på væggene. ”Det korte svar var, at murstenene havde været under jorden siden 1800-tallet, og den dårlige kvalitet blandet med en levetid under jorden i over 200 år gjorde, at de var porøse og kunne rumme store mængder vand”.

Hvad var løsningen på fugtproblemet?

Løsningen skulle foregå indefra, og de blev anbefalet nogle fugttransporterende pladder. ”Det var her jeg kom i kontakt med Sundkælder, hvor en repræsentant derfra mødtes med ingeniøren. De gennemgik, hvor tykke de her fugttransporterende pladder skulle være, og hvilken speciel overfladebehandling det krævede, så fugten ikke blev lukket inde, og kældervæggene blev åndbare”, siger Puneet.

Et stort projekt

Udover fugttransporterende pladder skulle der også ændres på rør, elektricitet o.s.v, fortæller Puneet. ”Det blev lidt et uoverskueligt koordineringsprojekt med VVS’ere, malere, elektrikere og andre fagfolk, der skulle til for at sætte fliser på gulvet, sætte nye installationer op og alt hvad der ellers hører til”.

En all inclusive pakke

”Heldigvis kunne jeg få en løsning, hvor Sundkælder fiksede det hele. Der gik faktisk kun ca. 8 uger fra jeg trykkede på start knappen, til jeg stod med en færdigrenoveret og fugtfri kælder, som var klar til at blive indrettet”.

Drømmekælderen

Familien havde en drøm om, at få nogle flere kvadratmeter og udvide boligen, så de kunne undgå at flytte. ”Vi endte med at få en 30% større bolig, som er billigere end, hvis vi skulle flytte. Det endte med at koste ca. 200.000 kr. for 50 kvadratmeter kælder, hvilket er en billig kvadratmeterpris sammenlignet med husets ”rigtige” kvadratmeterpris. Selvom en kælder ikke er egnet til beboelse, øger det stadig salgsværdien, når den dag kommer, så jeg er utrolig glad for beslutningen og resultatet”, afslutter Puneet tilfreds.

Gode råd

Puneet har tre gode råd baseret på hans erfaring med fugtproblemerne i kælderen:

Find en ingeniør som ikke er ansat i firmaet. ”Problemet var, at det første firma havde en ingeniør, der var ansat i firmaet, så jeg troede jo, at jeg var i gode hænder”.

Tro ikke du selv er ekspert. ”Man kan Google sig til mange ting, men jeg er virkelig blevet overrasket over, hvor mange variabler, der spiller ind, såsom valg af materialer, hvordan du lufter ud, ventilation, bygningens konstruktion, vandpres fra den omkringliggende jord, opstigende grundfugt osv.”.

Økonomi. Det handler om prioritering. “Man bruger måske glædeligt 100.000 i værditab af en ny bil. Omprioriter evt. sommerferien i nogle år og prioriter andre ting lidt ned, da det godt kan være svært at låne penge til den slags projekter”.