Kan det betale sig at renovere kælderen?

Ekstra kvadratmeter, bedre indeklima, højere værdi af din bolig, mindre varmeregning og vedligeholdelse. Argumenterne er mange, men kan det betale sig økonomisk at gå i krig mod skimmelsvampen i kælderen og kaste sig over et større renoveringsprojekt?

Det korte svar er ja, det kan godt betale sig, selvom det er en stor beslutning, der kræver tid og penge. Du står måske i en situation, hvor din bolig er blevet lidt trang, så du mangler lidt ekstra kvadratmeter, og derfor overvejer at flytte til noget større. Inden du sætter huset til salg, bør du overveje at kigge ned i kælderen efter en løsning.

Start med at sætte de to scenarier og udgifterne op mod hinanden.

Eksempel:

Flytte til nyt og større:

  • Ejendomsmæglersalær.
  • Flytning.
  • Nyt og (evt.) højere lån i bank (tinglysning m.m.).
  • Skal der renoveres (maling, gulv, nyt tag m.m.)?
  • Højere ejendomsskat.
  • Højere forbrug af el og varme.
  • Tidshorisont?

Vs.

2. Renovering af kælder:

  • Skimmelsvampsanering (f.eks. afrensning, fræsning af vægge, opgravning af kældergulv, kloak/afløbsforhold).
  • Reetablering (pudsning og maling af vægge, nyt gulv, varme og ventilation).
  • Tidshorisont?

Hvis du er i tvivl, kan du altid indhente et uforpligtende tilbud på dit kælderprojekt og blive klogere på, hvad dine muligheder er, hvad det koster og hvor lang tidshorisonten omtrent vil være. Det koster dig ikke noget, og det kan hjælpe dig med at tage den endelige beslutning.

Din kælderdrøm koster måske 500.000 kr. at realisere, men hvor meget vil dit ’flyt til nyt og større’ koste? Prøv og skriv nogle ca. udgifter ned. Tal evt. også med din bank og få råd og vejledning om, hvad de to scenarier/lån vil betyde for din økonomi – også om 5 eller 10 år.

Hvad end du drømmer om et teenageværelse, vinkælder, kontor, legerum, motionsrum, hjemmebiograf, ekstra badeværelse, bryggers eller andet, så betyder det også meget, hvor din bolig er placeret geografisk. Bor du allerede i drømmeboligen? Skal børnene skifte skole, bliver der mere/mindre transporttid til arbejdet, hvis du skal flytte osv. Start med at få afklaret, hvad du gerne vil have og opret en ’for’ og ’imod’ liste.

Selvom du renoverer din kælder, og sælger boligen om 5-10 år, vil din investering ikke være spildt, da det vil hæve værdien af din bolig i forbindelse med et senere salg.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *